Gå til indhold

Billede
- - - - -

Piger/kvinde med aspergers?


  • Venligst log ind for at besvare
17 svar på dette emne

#1 Oxan

Oxan

    Debatoholiker

  • Medlemmer
  • 3.138 Beskeder:

Skrevet 21 marts 2011 - 14:30


Hej alle.

Jeg synes det er virkeligt svært at finde noget centralt omkring kvinder/piger med aspergers - da de fleste beskrivelser på nettet omhandler den "typiske" aspergers, som ofte er af hankøn.

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan jeres aspergers påvirker jer som hunkøn?

Jeg har hele mit liv været anderledes, men først som 23 årig fik jeg en afklaring på det; jeg har aspergers og mild ADD. Udadtil ligner jeg en ganske normal (og pæn) kvinde, men er nok lidt mere sær end de fleste :lol: Har blandt andet meget svært ved nogle former for humor, ansigts-træk hos fremmede (det er lidt lettere for mig når jeg kender golk) og så grubler jeg konstant over alt - og er meget hårdt påvirket af at jeg selv kan mærke jeg ikke er så god social (small-talk er noget af det VÆRSTE jeg ved, kan simpelthen ikke finde ud af det - derimod elsker jeg at tale om ting der interesserer mig)

Det kunne derfor være rart for mig at høre fra andre hunkøn med aspergers, der kan fortælle lidt om fx familie (har i valgt at få børn på trods af diagnosen - og hvordan er det gået?), parforhold, arbejde og andet.

#2 annasch

annasch

    Erfaren

  • Medlemmer
  • 388 Beskeder:

Skrevet 21 marts 2011 - 15:11

Mmm, prøv Forum For Autisme - Nyheder
Der er måske lidt større chance for at komme i kontakt med nogen dér :)
Jeg har kun "erfaring" med aspergers af hankøn, så jeg kan nok ikke hjælpe.

#3 nihil

nihil

    Aktiv

  • Medlemmer
  • 79 Beskeder:

Skrevet 21 marts 2011 - 21:30

Jeg er ikke diagnosticeret med hverken Aspergers eller ADHD. Jeg er tidligere blevet diagnosticeret med depression, spisevægring og socialfobi, men jeg har mange af symptomerne på Aspergers.

Siden jeg var lille har jeg altid foretrukket mit eget selskab. Jeg dannede ikke relationer til de andre børn, men det gjorde mig intet, for jeg levede i en fantasiverden som var ligeså virkelig for mig, som den "rigtige" verden.

Jeg klarede mig godt i skolen og fik gode karakterer, jeg lærte hurtigt og huskede bedre end de andre børn, men jeg var meget sensitiv over for store grupper af mennesker, så jeg brød mig ikke om at være der.

Jeg kan bedst lide, at jeg ved hvad der skal ske. Jeg hader uventede situationer, som jeg ikke har forberedt mig på. Jeg er ret struktureret og er lidt af en neat freak.

Jeg ser også helt normal og pæn ud, men inden i har jeg altid følt mig anderledes end andre. Jeg er for det meste stille, for jeg har et rigt indre liv og tænker konstant. Ligesom dig har jeg nogle gange svært ved at smalltalke om ligegyldige ting, men de emner jeg interesserer mig for, kan jeg snakke om længe.

Jeg har tidligere læst på uni, men droppede ud pga. for meget gruppearbejde. Jeg kunne egentlig godt lide at studere, og jeg fik også gode karakterer for de opgaver, jeg lavede alene, men min hjerne går i slow motion, når jeg skal samarbejde om noget, så det gik bare ikke.

Mht. parforhold, så har jeg lagt mænd på hylden for en meget lang stund. Jeg har åbenbart kun være i stand til at tiltrække psykopater, der ville have mig som trofækæreste, eller fyre der skulle reddes fra noget.

#4 Oxan

Oxan

    Debatoholiker

  • Medlemmer
  • 3.138 Beskeder:

Skrevet 22 marts 2011 - 15:19

Jeg er ikke diagnosticeret med hverken Aspergers eller ADHD. Jeg er tidligere blevet diagnosticeret med depression, spisevægring og socialfobi, men jeg har mange af symptomerne på Aspergers.

Siden jeg var lille har jeg altid foretrukket mit eget selskab. Jeg dannede ikke relationer til de andre børn, men det gjorde mig intet, for jeg levede i en fantasiverden som var ligeså virkelig for mig, som den "rigtige" verden.

Jeg klarede mig godt i skolen og fik gode karakterer, jeg lærte hurtigt og huskede bedre end de andre børn, men jeg var meget sensitiv over for store grupper af mennesker, så jeg brød mig ikke om at være der.

Jeg kan bedst lide, at jeg ved hvad der skal ske. Jeg hader uventede situationer, som jeg ikke har forberedt mig på. Jeg er ret struktureret og er lidt af en neat freak.

Jeg ser også helt normal og pæn ud, men inden i har jeg altid følt mig anderledes end andre. Jeg er for det meste stille, for jeg har et rigt indre liv og tænker konstant. Ligesom dig har jeg nogle gange svært ved at smalltalke om ligegyldige ting, men de emner jeg interesserer mig for, kan jeg snakke om længe.

Jeg har tidligere læst på uni, men droppede ud pga. for meget gruppearbejde. Jeg kunne egentlig godt lide at studere, og jeg fik også gode karakterer for de opgaver, jeg lavede alene, men min hjerne går i slow motion, når jeg skal samarbejde om noget, så det gik bare ikke.

Mht. parforhold, så har jeg lagt mænd på hylden for en meget lang stund. Jeg har åbenbart kun være i stand til at tiltrække psykopater, der ville have mig som trofækæreste, eller fyre der skulle reddes fra noget.


Du lyder meget som mig - jeg blev tidligere diagnostiseret med atypisk bulimi (og har altid haft og har stadig ekstremt svært ved at spise hvis der er mennesker omkring mig eller hvis jeg skal spise andre steder end i mit hjem), depression, socialfobi og skizotypisk sindslidelse og først da jeg var 21-22 år fandt de ud af at jeg rent faktisk havde aspergers med ADD.

Det er meget "rart" at læse, at du - med lidt ala samme type som mig - har valgt psykopater eller sjæle der skulle reddes, når det kommer til det modsatte køn - da det netop har været et af mine problemer i voksenlivet. Tror dette bunder i at jeg har svært ved at læse folk (og derved gennemskue dem).

Har også personligt droppet uddannelse netop grundet gruppearbejde - da jeg ellers har en meget stærk intelligens og har klaret alt andet fagligt end lige de fag der kræver meget gruppearbejde.

Må jeg spørge om du er i job eller lignene nu? Det jeg har det sværrest ved, er at jeg måske aldrig kommer til at få hverken job eller uddannelse.. For stort set alt kræver jo en stor del menneskelig kontakt, og det kan jeg virkeligt ikke.

#5 nihil

nihil

    Aktiv

  • Medlemmer
  • 79 Beskeder:

Skrevet 22 marts 2011 - 22:20

Du lyder meget som mig - jeg blev tidligere diagnostiseret med atypisk bulimi (og har altid haft og har stadig ekstremt svært ved at spise hvis der er mennesker omkring mig eller hvis jeg skal spise andre steder end i mit hjem), depression, socialfobi og skizotypisk sindslidelse og først da jeg var 21-22 år fandt de ud af at jeg rent faktisk havde aspergers med ADD.

Det er meget "rart" at læse, at du - med lidt ala samme type som mig - har valgt psykopater eller sjæle der skulle reddes, når det kommer til det modsatte køn - da det netop har været et af mine problemer i voksenlivet. Tror dette bunder i at jeg har svært ved at læse folk (og derved gennemskue dem).

Har også personligt droppet uddannelse netop grundet gruppearbejde - da jeg ellers har en meget stærk intelligens og har klaret alt andet fagligt end lige de fag der kræver meget gruppearbejde.

Må jeg spørge om du er i job eller lignene nu? Det jeg har det sværrest ved, er at jeg måske aldrig kommer til at få hverken job eller uddannelse.. For stort set alt kræver jo en stor del menneskelig kontakt, og det kan jeg virkeligt ikke.


Jeg har et arbejde, som fungerer fint nok, men det er også fordi vi kun er få personer på job ad gangen, og så er det mest aften- og nattevagter, og af en eller anden grund har jeg det bedst i mørke.

Jeg har også problemer med at spise med andre folk, især jo flere der er omkring mig. Jeg bliver nervøs, og så føler jeg mig lidt pinlig til mode fordi jeg er så kræsen. Jeg kan også blive ret utryg, hvis jeg ikke kan gennemskue, hvad der er i maden. Dog kan jeg godt spise på cafe og restaurant med familiemedlemmer, jeg føler mig tryg ved.

Hvordan blev det opdaget, at du har aspergerges og ADD? Jeg har læst mig til, at det er ret svært at diagnisticere kvinder, fordi deres symptomer er anderledes end mænd med samme diagnose.

#6 Oxan

Oxan

    Debatoholiker

  • Medlemmer
  • 3.138 Beskeder:

Skrevet 23 marts 2011 - 08:20

Hvordan blev det opdaget, at du har aspergerges og ADD? Jeg har læst mig til, at det er ret svært at diagnisticere kvinder, fordi deres symptomer er anderledes end mænd med samme diagnose.



Det er også meget svært, netop fordi vi er en del anderledes end mænd. Vi bliver ofte opfattet "generte" frem for indadvendte, og vores interesser er ofte ikke ligeså "overdrevet" som mandlige aspergers.

Efter at være røget frem og tilbage i psykiatri-systemet, uden forbedring af nogen art, begyndte mine forældre at læse lidt omkring det hele - og opdagede at folk med mine diagnoser ofte havde ADD og egenligt var fejldiagnoseret.. Jeg kom derfor ved et rent tilfælde ud til en specialist i ADD, som viste sig at være ekspert inden for området med aspergers også, som efter nogle få samtaler ikke var i tvivl om at det var dét jeg havde.

Så det kræver ofte en specialist for at kunne opdage det.

Dog, efter jeg har fået diagnosen, er der mange ting der er faldet på plads - som jeg aldrig har tænkt over at fortælle psykologer/psykiatere - blandt andet at jeg ikke var så glad for øjenkontakt som barn (og stadig har svært ved det, men det er blevet bedre med tiden fordi jeg tvinger mig selv) og at jeg faktisk siden jeg var helt lille, aldrig har kunne finde ud af at snakke/lege med andre børn, men foretrak mit eget selskab. Og så var jeg ekstremt nysgerrig efter fx at vide hvordan elektronik fungerede, og brugte timer og dage på at skille elektronik ad og undersøge ting - hvilket også er klassisk aspergers :)

#7 nihil

nihil

    Aktiv

  • Medlemmer
  • 79 Beskeder:

Skrevet 24 marts 2011 - 04:40

Det er også meget svært, netop fordi vi er en del anderledes end mænd. Vi bliver ofte opfattet "generte" frem for indadvendte, og vores interesser er ofte ikke ligeså "overdrevet" som mandlige aspergers.

Efter at være røget frem og tilbage i psykiatri-systemet, uden forbedring af nogen art, begyndte mine forældre at læse lidt omkring det hele - og opdagede at folk med mine diagnoser ofte havde ADD og egenligt var fejldiagnoseret.. Jeg kom derfor ved et rent tilfælde ud til en specialist i ADD, som viste sig at være ekspert inden for området med aspergers også, som efter nogle få samtaler ikke var i tvivl om at det var dét jeg havde.

Så det kræver ofte en specialist for at kunne opdage det.

Dog, efter jeg har fået diagnosen, er der mange ting der er faldet på plads - som jeg aldrig har tænkt over at fortælle psykologer/psykiatere - blandt andet at jeg ikke var så glad for øjenkontakt som barn (og stadig har svært ved det, men det er blevet bedre med tiden fordi jeg tvinger mig selv) og at jeg faktisk siden jeg var helt lille, aldrig har kunne finde ud af at snakke/lege med andre børn, men foretrak mit eget selskab. Og så var jeg ekstremt nysgerrig efter fx at vide hvordan elektronik fungerede, og brugte timer og dage på at skille elektronik ad og undersøge ting - hvilket også er klassisk aspergers :)


På trods af at det ikke er rart at lide af noget, må det alligevel være rart at have en diagnose, der passer :)
Det er lidt interessant at læse om det du skriver, for jeg kan genkende mig selv i meget af det. Tit føler jeg mig som en alien, der har fået fejlnavigeret sit rumskib til en planet med nogle meget mærkelige væsener, som jeg ikke kan relatere til... Men på en eller anden måde giver du mig håb om, at jeg ikke er den eneste "flygtning" her.

#8 Oxan

Oxan

    Debatoholiker

  • Medlemmer
  • 3.138 Beskeder:

Skrevet 24 marts 2011 - 11:12

På trods af at det ikke er rart at lide af noget, må det alligevel være rart at have en diagnose, der passer :)
Det er lidt interessant at læse om det du skriver, for jeg kan genkende mig selv i meget af det. Tit føler jeg mig som en alien, der har fået fejlnavigeret sit rumskib til en planet med nogle meget mærkelige væsener, som jeg ikke kan relatere til... Men på en eller anden måde giver du mig håb om, at jeg ikke er den eneste "flygtning" her.


Et af mine største problemer er helt klart, at man som pige ikke ligner en aspergers udadtil. Mænd er ofte lidt specielle at se på (fx går de ofte ikke op i deres udseende - det gør jeg) og er tit "nørdede" at se på. Jeg er også lidt en nørd, har ihvertfald andre interesser end de fleste hunkøn - men jeg går meget op i at virke normal udadtil, hvor mænd med aspergers ofte "dont give a shit" - men af gode ting har jeg da været glad for min høje intelligens og klæbehjerne :) Men jeg grubler meget - min hjerne kører hele tiden med tidligere oplevelser og fremtidige oplevelser, og ofte skal jeg "planlægge" min dag - hvis der så sker noget uventet kan jeg gå helt i koma eller panikke. Det hele skal gerne køre efter mit hovede.. Har også problemer med at forstå nogle former for humor - og bliver ofte ked af det over en kommentar, som så viser sig at være sagt i sjov. Jeg kan også selv komme til at sige noget i sjov, som bliver opfattet forkert af andre. Men har generelt valgt den type venner som taler meget, så jeg bare kan sidde og lytte med uden at det bliver akavet - jeg har svært ved at være sammen med folk der ikke er "styrende" - også derfor jeg altid er endt med de forkerte kærester tror jeg.

Mit største problem PT er helt klart hvad jeg skal med mit fremtidige liv, prøver pt at få taget min HF færdig (pt selvstuderende) men med gru har jeg udsat alle "samarbejde-fag" og mangler efter sommerferien 3 fag som alle kræver gruppearbejde..

#9 nihil

nihil

    Aktiv

  • Medlemmer
  • 79 Beskeder:

Skrevet 25 marts 2011 - 06:24

Jeg læste engang om en HF-uddannelse, som var specialdesignet til aspergere, men jeg ved ikke om den stadig findes, og om man overhovedet kan læse enkeltfag der.
Du lyder bestemt ikke uintelligent, og jeg tænker på om ikke der kunne tages hensyn til dig, hvis du begyndte på et studie? Jeg har før læst artikler om aspergere, som fik job i IT-branchen og klarede sig godt fordi der blev taget hensyn til dem - åbne kontorlandskaber var bandlyste og hverdagen var meget struktureret.

Jeg ved heller ikke hvad jeg skal, jeg har snart haft en million jobs i kortere perioder. Jeg vil egentlig gerne lave noget der interesserer mig, men der er ingen jobfunktioner jeg umiddlbart kan se mig selv i... eller jo, jeg tror jeg ville egne mig virkelig godt til at være forfatter eller sådan noget, hvor jeg kunne være hjemme og skrive når det passer mig, meeen jeg tvivler på hvor realistisk det er.

#10 Oxan

Oxan

    Debatoholiker

  • Medlemmer
  • 3.138 Beskeder:

Skrevet 25 marts 2011 - 07:59

Jeg læste engang om en HF-uddannelse, som var specialdesignet til aspergere, men jeg ved ikke om den stadig findes, og om man overhovedet kan læse enkeltfag der.
Du lyder bestemt ikke uintelligent, og jeg tænker på om ikke der kunne tages hensyn til dig, hvis du begyndte på et studie? Jeg har før læst artikler om aspergere, som fik job i IT-branchen og klarede sig godt fordi der blev taget hensyn til dem - åbne kontorlandskaber var bandlyste og hverdagen var meget struktureret.

Jeg ved heller ikke hvad jeg skal, jeg har snart haft en million jobs i kortere perioder. Jeg vil egentlig gerne lave noget der interesserer mig, men der er ingen jobfunktioner jeg umiddlbart kan se mig selv i... eller jo, jeg tror jeg ville egne mig virkelig godt til at være forfatter eller sådan noget, hvor jeg kunne være hjemme og skrive når det passer mig, meeen jeg tvivler på hvor realistisk det er.


Det er i Tåstrup, på deres gymnasie - men ikke som enkeltfag :) Desværre.. Men det var et godt tiltag.

Jeg var engang så heldig at have et job på en internet-side hvor jeg skulle yde support og andet, dette var 95% hjemmearbejde - simpelthen så skønt! Men ja, desværre hænger disse jobs ikke på træerne, men man kan være heldig...

Jeg leger lidt med tanken om at blive journalist - ikke den aggressive type med meget menneskekontakt, men måske på en lille lokal-avis eller et hyggeligt ugeblad.. Jeg ved bare ikke om det er muligt, under uddannelsen, at undgå for meget menneskelig kontakt.