Gå til indhold

Billede
- - - - -

Kan ikke mærke mine følelser!


  • Låst emne Emnet er låst
20 svar på dette emne

#1 LadyGaga

LadyGaga

    Erfaren

  • Medlemmer
  • 463 Beskeder:

Skrevet 15 maj 2010 - 23:02


Hej mennesker..

Har længe undret mig over, at jeg tilsyneladende ikke kan få følelser for nogen mand :gruble: er en pige midt i 20'erne, som generelt har nemt ved at møde mænd, der er interessante for mig (såkaldt "kærestepotentiale"), men det er som om jeg ikke kan få særligt dybe følelser for dem - er der nogen der kender denne fornemmelse?

Da jeg var teenager forelskede jeg mig nemt i drenge, men det kunne også nemt gå over igen. Da jeg var 19-22 var jeg i et længere forhold, hvor jeg TROR at jeg virkelig elskede ham - der var i hvert fald nogle stærke følelser i det, og jeg var meget ked af det, da det til sidst gik ned af bakke, og han endte med at slå op. Siden det forhold er det som om, at jeg ikke kan få rigtig følelser for nogen af de fyre jeg møder. Eller snarere, at jeg ikke kan "mærke mine følelser". Det skal lige siges at det IKKE er fordi jeg ikke er ovre min eks - jeg føler intet for ham længere, og føler mig 100 % klar til at møde en ny. Så jeg ved virkelig ikke, hvad der er galt.. :forvirret

Jeg har nu oplevet det en del gange, og har pt. et nyt "tilfælde". En fyr jeg har set i ca. 2 måneder, og som jeg er ret glad for. Han er perfekt - pæn, sød, klog, sjov, god i sengen..hvad mere kan man ønske?? Alligevel er det som om jeg ikke helt føler noget særligt, og at jeg ikke kan acceptere ham som min kæreste..samtidig er jeg også nervøs for at give slip på ham, fordi jeg går og håber på at jeg får flere følelser i det.

Dette forhold er typeeksemplet på sådan, som jeg plejer at have det. Er der nogen der kender til det?? handler det mon bare om at møde den rigtige person? Eller er det bare sådan man har det , når man bliver voksen og ikke længere bliver "naivt forelsket"? :sarkasme:

#2 kidkomb

kidkomb

    Glorieonanist

  • Medlemmer
  • 3.373 Beskeder:

Skrevet 15 maj 2010 - 23:05

Ja, sådan havde jeg det i flere år i mine 20'ere. Det ændrede sig pludselig en dag uden at jeg havde set det komme og siden har jeg godt kunne blive forelsket.... Aner ikke hvorfor

Walk tall and cry with dignity.

Skanderborg billetter købes  :wave2:


#3 LadyGaga

LadyGaga

    Erfaren

  • Medlemmer
  • 463 Beskeder:

Skrevet 15 maj 2010 - 23:09

Ja, sådan havde jeg det i flere år i mine 20'ere. Det ændrede sig pludselig en dag uden at jeg havde set det komme og siden har jeg godt kunne blive forelsket.... Aner ikke hvorfor


Wierd..men var det en bestemt person, der ændrede det, eller var det sådan helt generelt at du pludselig godt kunne?

#4 DollsLiveForever

DollsLiveForever

    Semi-helgen

  • Medlemmer
  • 7.726 Beskeder:

Skrevet 15 maj 2010 - 23:59

Jeg tror det handler om at du ikke har mødt den rigtige. Du har nok ret i at man som "voksen" ikke bliver ligeså let forelsket som da man teenager, men jeg det er bestemt muligt, også på den der småsindsyge fjollede måde. Så han er nok bare ikke den rigtige selv om han "teoretisk" set kunne være det. Det er bare ikke altid at det hænger sammen med forelskelse, nogen gange bliver vi forelsket i en som vi slet ikke havde forventet ville være den rigtige, sådan er livet så dejligt.
For hun er pyntet med en krone af salt yes yes :gruble:

#5 Squash

Squash

    Permanent beboer

  • Medlemmer
  • 1.998 Beskeder:

Skrevet 16 maj 2010 - 00:38

Det kan jo godt være at du simpelthen lukker af for dine følelser, fordi du er bange for at blive såret.

Men jeg hælder mere til at det nok handler om at du ikke har mødt den rigtige. For nogle tager det selvfølgelig længere tid at blive forelsket end for andre, men efter 2 mdr. synes jeg ikke man stadig burde være i tvivl. Så er der efter min mening en grund til at man går og tvivler, men om det så handler om fyren eller dig selv, det kan du bedst selv vurdere.

#6 kidkomb

kidkomb

    Glorieonanist

  • Medlemmer
  • 3.373 Beskeder:

Skrevet 16 maj 2010 - 11:06

Wierd..men var det en bestemt person, der ændrede det, eller var det sådan helt generelt at du pludselig godt kunne?

Når jeg kigger tilbage synes jeg bestemt ikke det var en speciel person. Snarere et temmelig ligegyldigt cruch, men så var der hul igennem agtigt. Tror meget det er et state of mind. At jeg opdagede at jeg faktisk godt kunne og så tænkte jeg ikke mere så meget over det.

Walk tall and cry with dignity.

Skanderborg billetter købes  :wave2:


#7 FrkSofia

FrkSofia

    Fast Inventar

  • Medlemmer
  • 474 Beskeder:

Skrevet 16 maj 2010 - 12:34

Nogen gange kan man også blive så forvirret nede i slikbutikken, at man slet ikke kan bestemme sig. Er den her lakrids virkelig så lækker, at den er min yndlingslakrids og jeg aldrig mere vil købe nogen af de andre? Også selv den pågældende lakrids er det eneste slikbutikken har hjemme lige nu.

Eller med andre ord. I teenage årene var det sjovt og ikke så gennemtænkt med kæreste. I 20'erne er det stadig sjovt, men nu det mere seriøst jagten på "ham for evigt". I hvert fald for mit vedkommende. Og så er der mere på spil og beslutningen er større.

Jeg synes i al fald det kan være svært. Er den her lakrids virkelig den jeg har drømt om så længe? Smager den godt nok og er sommerfuglene i maven ægte og pga ham eller nærmere tanken om at være påvej mod projekt bryllup, baby og fælles ejendom?

Men jeg vælger at tro, at det skyldes at den rette ikke er dukket op. Og så skruer jeg mine forventninger om "for evigt" ned og forsøger at nyde øjeblikket ligesom i mine teenageår. Der er alligevel så mange der bliver skilt i 30erne, så måske bliver jeg en af dem. Og det behøver jo ikke være skidt.

[SIGPIC][/SIGPIC]

Livet er fyldt med omveje og genveje


#8 SneLiljen

SneLiljen

    Aktiv

  • Medlemmer
  • 93 Beskeder:

Skrevet 16 maj 2010 - 12:42

Hvor pudsigt du netop skriver det indlæg, for jeg har det på præcis samme måde som dig og har gået og tænkt på at lave en lignende tråd. Så jeg kan sjovt nok ikke give dig noget svar ;)

Jeg føler også, at jeg er kommet videre efter alle mine tidligere forhold og tilgængelig og åben for at møde en ny. Men men men. Jeg bliver bare heller ikke forelsket i nogen af dem. Også selvom de er nok så dejlige, sjove, flotte, you name it. Og det er faktisk pokkers frustrerende ikke at føle noget og være helt "kold". Selvfølgelig er det også rart at føle, at man selv har kontrollen over sit liv og humør samt at kunne gå op i sine interesser og bruge tid med sine søde veninder og familien, men i det lange løb kan det godt blive lidt ensformigt. For selvom det kan være hamrende svært at være forelsket i én, så ER bare dejligt at kunne mærke sig selv og at man lever og svæve på en lyserød sky.

Jeg er kommet frem til, at jeg nok bare ikke har mødt den rette. Og det lyder det heller ikke til du i ham du dater. For hvis man har været forelsket før, så har man vel evnen i sig det at kunne blive det igen. Også på trods af erfaring og mere "hårdhed". Nu er man nok bare lidt sværere at imponere, men dermed ikke sagt, at det er umuligt. Det satser jeg ihvertfald på :) Pøj pøj med det. Du skal nok finde ham en skønne dag.

#9 LadyGaga

LadyGaga

    Erfaren

  • Medlemmer
  • 463 Beskeder:

Skrevet 16 maj 2010 - 16:23

Nogen gange kan man også blive så forvirret nede i slikbutikken, at man slet ikke kan bestemme sig. Er den her lakrids virkelig så lækker, at den er min yndlingslakrids og jeg aldrig mere vil købe nogen af de andre? Også selv den pågældende lakrids er det eneste slikbutikken har hjemme lige nu.

Eller med andre ord. I teenage årene var det sjovt og ikke så gennemtænkt med kæreste. I 20'erne er det stadig sjovt, men nu det mere seriøst jagten på "ham for evigt". I hvert fald for mit vedkommende. Og så er der mere på spil og beslutningen er større.

Jeg synes i al fald det kan være svært. Er den her lakrids virkelig den jeg har drømt om så længe? Smager den godt nok og er sommerfuglene i maven ægte og pga ham eller nærmere tanken om at være påvej mod projekt bryllup, baby og fælles ejendom?

Men jeg vælger at tro, at det skyldes at den rette ikke er dukket op. Og så skruer jeg mine forventninger om "for evigt" ned og forsøger at nyde øjeblikket ligesom i mine teenageår. Der er alligevel så mange der bliver skilt i 30erne, så måske bliver jeg en af dem. Og det behøver jo ikke være skidt.


Jeg tror du har fuldstændig ret i, at man tænker sig mere om før man kaster sig ud i et forhold, ift. da man var teenager. Jeg kan godt se, at da jeg var teenager kunne jeg godt finde på at blive kærester med en fyr, uden at overveje om der var nogen fremtid i det. I dag tænker jeg over, om jeg kan forestille mig at blive gift med ham, få børn med ham osv. - og kan jeg ikke det, ser jeg det kun som en flirt, og gider ikke indlede et forhold. Måske er det derfor, at jeg har sværere ved at blive forelsket, for - ligesom i dit eksempel med slikbutikken - hvordan i alverden ved man, når man har fundet HAM?? Hvis man generelt har nemt ved at møde søde, interessante fyre, der er kærestepotentiale, hvornår ved man så hvem af dem, der er den, man kan "holde ud" resten af livet...

Modsat dig synes jeg slet slet ikke, at det er ok at blive skilt, når jeg er i 30'erne (eller på noget andet tidspunkt!). Jeg vil hellere giftes sent og ikke skilles, end giftes nu, og så blive skilt om 10 år..

#10 Eminus

Eminus

    Uden liv

  • Medlemmer
  • 6.777 Beskeder:

Skrevet 16 maj 2010 - 16:30

Hvis jeg personligt ikke havde nogen følelser for en anden ville jeg ikke lægge mere i det end det er. Ingen følelser=ingen følelser. Årsagerne kan sikkert være mange men personligt ville jeg ikke spilde min tid på et forhold med en jeg ikke havde følelser for.