Gå til indhold

Billede
- - - - -

At søge eller ikke at søge...


  • Låst emne Emnet er låst
5 svar på dette emne

#1 Kellersen

Kellersen

    Fast Inventar

  • Medlemmer
  • 890 Beskeder:

Skrevet 27 december 2006 - 20:32


Hej

Jeg er i et lidt af et dilemma, og jeg vil derfor gerne have jeres input.
Historien: Jeg er højtuddannet og fik efter 10 måneders arbejdsløshed et job i en mindre virksomhed. Jobbet er langt fra ønskejobbet, men jeg ville dengang bare så gerne i arbejde. Nå, men nu har jeg været i jobbet i 3 måneder, og jeg HADER det.

Arbejdsopgaverne giver ingen mulighed for udvikling, da jeg pt. bruges som den, der bare ordner alle rutine-og røvopgaver, og der er ingen udsigt til ændringer. Min chef er en fantastisk sælger, men som chef har han ikke nogen værdi, og i min stilling bliver jeg personen, som kommer til at sidde som en lus mellem to negle - chefen og de andre ansatte. Jeg er derfor ret ked af arbejdet.

Mit dilemma er således, om jeg skal søge et nyt arbejde nu eller bide tænderne sammen og overleve et år endnu?
Jeg tænker meget i fht. mit cv, da det jo ikke ser godt ud, at jeg allerede nu vil have et andet arbejde + at jeg har gået arbejdsløs så længe. Jeg er et meget loyalt menneske, men det vil ovenstående jo ikke ligefrem vise.
På den anden side udvikler jeg jo mig ikke nu, og opgaverne er et spild af min lange uddannelse..

Hvad ville I gøre????? Jeg skifter selv mening cirka hver anden dag, så kom endelig med jeres kommentarer.

#2 smeeej

smeeej

    Uden liv

  • Medlemmer
  • 6.983 Beskeder:

Skrevet 27 december 2006 - 22:09

jeg vil beholde jobbet, men søge de stillinger jeg gerne ville have, og er der gevinst på en af de ansøgninger du sender afsted, jamen så er det jo bare at sige sit job op og komme videre.

det skulle være nemmere at få et nyt job hvis du har et arbejde, frem for at gå arbejdsløs.

og noget som jeg vil se som et plus er, at selvom du ikke har kunne få et arbejde indenfor dit fag har du adligevel holdt dig igang. det var der mange der kunne lære noget af.
Single
Jyde boede i Odense - Nu Ringsted.

#3 mikerdk

mikerdk

    Nybegynder

  • Medlemmer
  • PipPip
  • 15 Beskeder:

Skrevet 27 december 2006 - 22:27

Behold dit nuværende job og led videre efter et andet.

Det er lettere at få et nyt job når man allerede har et. De fleste arbejdsgivere har også forståelse for at man søger videre hvis man ikke er tilfreds, de første 3 måneder er jo som regel aftalt som prøvetid, det går begge veje.

Hvis din arbejdsgiver var utilfreds med dig, tror du så han ville betænke sig et sekund på at ansætte en anden istedet?

Du behøver ikke at have dårlig samvittighed over at søge videre.

#4 Miho

Miho

    Bøffemøffens mor

  • Medlemmer
  • 3.775 Beskeder:

Skrevet 28 december 2006 - 13:30

Man er altid mere attraktiv for en kommende, når man er i job. Så søg løs mens du sidder i det, der bare er dit midlertidige job. Dårlig samvittighed er der ingen grund til. Sådan er spillets regler, og du skylder ikke en dårlig chef nogetsomhelst.

Møf forever   :wub:


#5 Kellersen

Kellersen

    Fast Inventar

  • Medlemmer
  • 890 Beskeder:

Skrevet 28 december 2006 - 18:15

Tak for jeres kommentarer!!
Jeg skal nok bare ignorere den dårlige samvittighed, selv om det er utrolig svært. Jeg var bare så glad dengang, da jeg fik jobbet, men det hjælper jo ikke noget. Det værste er nok, at mine andre kollegaer er utrolig søde, men det ændrer jo ikke på arbejdsopgaverne eller chefen.

Nå, men det ser jo ud til, at jeg bare skal gå i krig med ansøgningerne igen. Igen tak for jeres kommentarer.

#6 mickey1116

mickey1116

    Nybegynder

  • Medlemmer
  • PipPip
  • 18 Beskeder:

Skrevet 28 december 2006 - 19:06

Hej,

Behold jobbet indtil vider og søg noget andet. Jeg forstår godt det er svært, eftersom du ikke har været der så længe ( Kender det, skal selv ind til min chef for at sige op i morgen.. og jeg har kun været der i 1 1/2 mrd. Men jeg tænkte også meget over det, men gjorde op med mig selv, at det vigtigste var, at jeg var glad for det jeg lavede.. men lige pt. var det et ophold på guideskole jeg gost kunne tænke mig, så det har jeg nu valgt)

Så det vigtigste er, at du har det godt der hvor du er, og det har du jo ikke her.... så søg noget nyt.